Beroligende medicin som fx:
– Stesolid, hexalid, apozepam, diazepam
– Oxapax, oxacepam, oxabenz
– Bromam, Lexotan
Sovemedicin som fx
– Stilnoct, zolpidem, zonoct
– Imovane, imoclone, zolpicolon, imozom
– Triazolam
Alle de ovennævnte præparater er vanedannende medicin som gør brugeren fysisk og psykisk afhængig. Vi ved desuden at virkningen af medicinen aftager med tiden så der skal mere og mere til at få den samme virkning.
Fornyelse KRÆVER personligt fremmøde ca x 1/måned og du SKAL til samtale med en læge 2 gange årligt om din medicin. Dette er krav fra sundhedsmyndighedernes side og kan ikke fraviges!
Vi har det mål at vi i 2022 ikke skal have flere patienter i FAST behandling med denne medicin.
Er du ældre kan det virke som hårdt at vi efter du har brugt sovepiller i 30 år kommer og siger at nu er det slut. Men det er ikke for vores skyld vi gør det. Forskning viser at ældre der tager fast sovemedicin er i større risiko for faldulykker som igen giver risiko for hoftebrud mm
Desuden kan de give ukarakteristisk svimmelhed og hos nogle psykoser.
Derfor arbejder vi på at få trappet vores patienter ud gradvist.
Årsager til dårlig søvn:
• Dårlig søvnhygiejne Stimulanser (kaffe, te, cola mv.) Lys, støj, sult eller overmæthed.
• Vaneskabt søvnbesvær/Dårlige søvnvaner, Forkerte forventninger eller manglende viden.
• Psykologiske eller psykiatriske tilstande stress, angst og depression.
• Medicin- og alkoholindtagelse.
• Medicinske sygdomme, herunder smerter og kroniske sygdomme.
• Døgnrytmeforstyrrelser: Konstant sengeleje pga. sygdom eller Demens. Skifteholdsarbejde og jetlag efter lange flyrejser.
• Søvnbesvær uden kendt årsag (fåtal)
Behandling
Behandling af søvnbesvær bør rettes mod den udløsende årsag, idet
søvnproblemet dermed ofte vil forsvinde eller mindskes.
Akut søvnbesvær (varighed højst 2-3 uger) forsvinder oftest af sig selv,
og derfor er behandling måske unødvendig. Ved akut søvnbesvær kan
man dog godt tage sovemedicin i få dage.
Ved kronisk søvnbesvær (varighed over 6 uger) er det meget vigtigt at
finde årsagen til søvnbesværet og rette behandlingen mod denne. Generelt må sovemedicin frarådes som eneste behandlingstilbud til denne
gruppe.
De 10 søvnbud
• Frygt ikke søvnløsheden. Det er ikke unormalt at sove dårligt i en periode. I øvrigt sover man ofte mere, end man tror.
• Løs ikke dagens problemer om natten. Undgå krævende hjernearbejde og større fysisk aktivitet inden sengetid og slap i stedet af med en bog, musik el. lign.
• Gå kun i seng, når du er søvnig. Det skal være en slags refleks, at man falder i søvn, når man ligger i sin seng. Brug derfor kun sengen til søvn (og sex).
• Stå op, hvis du ikke kan falde i søvn. Angsten for ikke at kunne falde i søvn kan være nok til at holde én vågen. Sengen kan på denne måde hindre søvnen, og derfor er det bedre at stå op, når man ikke kan sove.
• Stå op på samme tidspunkt hver dag. Hjernen har et indre ur på ca. 25 timer, som nulstilles hver dag, når man står op. Stå derfor op på samme tidspunkt hver dag ligegyldigt hvor lidt eller meget, du har sovet. Det gælder også i weekenden og på fridage.
• Sov ikke om dagen. Hvis man har problemer med at sove om natten, må man ikke sove om dagen. Hvis det samlede søvnbehov er fx 6 timer, og man har sovet 2 timer til middag, er der kun 4 timer tilbage til nattesøvnen.
• Drik ikke kaffe, te eller cola om aftenen. Alle fødeemner med koffein virker opkvikkende og stimulerende. Det gælder også chokolade.
• Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Sult eller overmæthed virker stimulerende og kan forhindre søvnen.
• Brug ikke alkohol som sovemedicin. Man falder ofte hurtigere i søvn, når man har alkohol i blodet, men så længe der er alkohol i kroppen undertrykkes det normale søvnmønster, og søvnen er
mere overfladisk med flere opvågninger. Herved forringes søvnkvaliteten, hvilket medfører træthed dagen efter.
• Brug ikke sovemedicin regelmæssigt. Noget sovemedicin virker også hele næste dag, og meget sovemedicin giver tilvænning. Sovemedicin virker i øvrigt bedre, hvis man tager en tablet af og
til fremfor hver aften.
Vær opmærksom på at søvnmønsteret og behovet ændres med alderen. Jo ældre du bliver jo mindre søvn har du behov for. Søvnen bliver også mindre dyb og der vil være flere opvågninger. Dette er HELT normalt og skal ikke medicineres.